Indvandre fra den anden side af jordkloden. Racen er i første række Australiens egens hyrde

hund, men er i besiddelse af temperament der er fleksibelt nok til at passe til de fleste former for hundearbejde. For arbejde i en eller anden form må racen ikke for- nægtes. Det er absolut ikke som prydhunde på sofaen den australske kelpie trives bedst.

I slutningen af det syttende århundrede tog englænderne Australien i brug som straffekoloni. Selvom de første nybyggere kom ufrivilligt med et tvivlsomt rygte i bagagen varede det ikke længe inden synet på det store land forandrede sig. Australiens muligheder for at holde får og kreaturer gjorde at emigrationen forøges. Men at fylde et kontinent med udflyttede briter var dog svært , og der var ofte mangel på arbejdskraft. Gode hyrdehunde blev uundværlige i de stadig voksende besætninger. Det siges at uden den hund vi i dag kender som kelpien, havde Australiens Fåre industri ikke udviklet sig i den grad som den gjorde. De første hyrdehunde blev importeret fra det gamle hjemland. Efter som hver egn havde sin egen type hund, var det med en broget skare der kom over havet, bla. kom der fra Skotland År 1870 to hunde som hed Jenny og Brutus. Udsagnene om hvordan de så ud, varierede en del, men sandsynligvis var de begge kort hårede, sorte og tandfarvede og havde stå ører. En at deres efterkommere, hanhunden Cæsar, parredes meden af landes hyrdehundetæver af lignende type. I kullet fødtes tævehvalpen Kelpie, som senere kom til at vinde Australiens første hyrdehundeprøve i 1872. Hendes hvalpe blev efter denne bedrift, meget efterspurgte og solgtes under betegnelsen ” kelpié s Pup´s ”, hvilket kom til at blive synonymt med hunde af denne race. Den oprindelige betydning af det gæliske ord ” kelpie” er vandånd. Præcis som da man skabte Cattledog , gjorde man med tiden forsøg med at krydse dingo ind i racen. I kelpiens tilfælde var det et fejltrin, da det ikke førte til nogen forbedring af hundens hyrde egenskaber. De rygter der har floreret om , at der skulle være en ræv i stamtræet, er i disse oplyste tider helt hen i vejret, dette kan biologisk ikke lade sig gøre, da en hund har 78 kromosomer og en ræv 38 !

Kelpie avlen var de første årtier helt indrettet på arbejdende hunde, der var tilpasset australske forhold. Trods dette viste australske fårefamere ofte deres hunde på udstilling. Efterhånden som udstillingerne øgedes i antal var der nogle opdrættere der begyndte at lægge mere vægt på at exterøret var mere ensartet, mens andre foretrak at indrette avlen efter den hyrdende Kelpie.